Her kan du få hjælp
film
podcast
tekster
Du er ikke alene
Det kan føles ensomt og uoverskueligt at stå i en livskrise med flere og tunge problematikker. For mange mænd er deres kæreste eller kone den nærmeste fortrolige. Det medfører, at når forholdet er i krise, så har man ingen at tale med om sine problemer. Selvom man har gode venner og kollegaer, så er man måske ikke vant til at tale med dem om de svære og personlige ting i livet.
Muligheder for støtte
Du behøver ikke stå alene med dine problemer og følelser som sorg og afmagt. Det er vigtigt at få talt med andre, om den situation du står i, uanset om du er udsat for vold eller oplever stalking, chikane og andre former for psykisk belastning. At gå alene med problemerne kan gøre det sværere for dig at komme godt igennem
krisen.
Individuel rådgivning:
Du kan få individuel rådgivning om din situation. Det kan være gennem din kommune, hvor du får tilknyttet en kontaktperson eller gennem et krisecenter.
Grupper:
Du kan deltage i støttegrupper sammen med andre mænd, der står i samme situation som dig. Gruppemøder kan både give inspiration til ens egen krise, bekræfte dig i at du er god nok, men det du er udsat for er forkert, og give dig nye kontakter at tale fortrolig med. Du kan finde mandegrupper gennem din kommune, krisecentre, egen læge eller psykologer.
Juridisk støtte:
Få uvildige, professionelle øjne på din situation. Hvis du er gift, separeret, samboende eller har børn, så er det vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at få rådgivning juridisk.
FX: Er det du oplever vold i juridisk forstand eller er det psykisk nedbrydende, men ikke strafbart? Må du tage dit barn med dig, hvis du er nødt til at forlade hjemmet? Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver beskyldt for vold og overgreb?
Du kan selv kontakte en advokat med speciale i familieret. Eller kontakte et krisecenter for at høre, hvad de kan tilbyde af juridisk bistand.
Egen læge:
Din praktiserende læge kan rådgive dig, når du er i en krisesituation. Krisen kan påvirke dit fysiske og psykiske helbred, og det kan være nødvendigt at få hjælp til at håndtere søvnproblemer, hovedpine og tristhed. Lægen kan vurdere om dine symptomer skyldes sygdomme eller er belastningsfølger af krisen eller partnervold.
Det er også hos din læge at du kan få henvisning til psykolog.
Psykolog:
Her kan du få professionel krisehjælp gennem samtaler individuelt eller i grupper. Du kan blive henvist til krisepsykolog gennem egen læge eller gennem en privat sundhedsforsikring.
Offer for partnervold
Der er flere muligheder for at få hjælp i det offentlige regi, hos private virksomheder og frivillige organisationer. Hør din kommune og lokale krisecenter for lokale muligheder, der kan støtte dig i din situation.
Krisecentre: Individuel støtte, krisehjælp, midlertidig bolig og juridisk bistand
Kommune: Kontaktperson, visitation til herberger og krisecentre, støttegrupper
Læge: stresssymtomer, søvnløshed, nedtrykthed, smerter, henvisning til psykolog
Psykolog: individuelle samtaler, gruppesamtaler’
Advokat: bistand ved skilsmisse og børnesager, og i straffesager om vold
Lev uden Vold: Lev Uden volds nationale hotline er åben døgnet rundt.
Film: Kom væk fra konflikt og vold
Se film om akut krisehjælp til dig, der har brug for hurtig hjælp. Den varer 1 minut.
Mænds helbred
Se mere om betydningen af mænds fælleskaber under temaet Mænds Helbred.
Oversigt over krisecentre for mænd i Danmark og Grønland
Få mere viden om jura og partnervold under temaet Rettigheder
- Om Vold mod Mænd:
- Formålet med platformen Vold mod mænd er at:
– informere mænd i voldelige og dysfunktionelle forhold om hvad partnervold er
– motivere dem til så tidligt som muligt i en krise at tage kontakt og få hjælp
– give den enkelte mand mulighed for at gå fremad i det tempo, som passer
ham
Informationen på vold mod mænd er generel og kan ikke erstatte den individuelle
rådgivning, som en samtale eller et fysisk møde kan give.
Webmaster: post@horsenskrisecenter.dk