Krisecentre og herberger
film
podcast
tekster
Hvor går du hen, når du forlader dit hjem?
Når du er udsat for vold eller når du har akut brug for at komme væk fra dit hjem på grund af personlige forhold, kan du få et midlertidigt ophold på en boform efter Servicelovens paragraf 110. For mænd i krise er det ofte et herberg eller et krisecenter.
Du kan læse mere om de forskellige botilbud og deres målgruppe her på siden.
Herberger
Hvilken støtte kan du få på et herberg?
Krisecentre for mænd
Hvilken hjælp kan du få på et krisecenter?
Herberger
Som hjemløs har du ret til midlertidigt ophold i de boformer, der hører under Servicelovens §110.
Et herberg er et midlertidig botilbud, hvor du som hjemløs selv kan henvende dig og søge om ophold. Du behøver altså ikke blive visiteret eller henvist gennem din kommune.
Det er herberget, der tager stilling til, om du er i målgruppen og kan blive tilbudt en plads.
”Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte
den i kortere eller længere perioder.”
Kilde: Danmarks statistik. NYT fra Danmarks Statistik. November 2022.
Hvilken støtte kan du få på et herberg?
På herberget kan du få et værelse, støtte og omsorg. Du kan godt få ophold her, selvom du har et misbrug. Men du har ikke mulighed for at have dine eventuelle børn boende med dig på herberget. Opholdet på et herberg er et midlertidigt botilbud, indtil du får en fast bolig.
Du kan kontakte socialforvaltningen i din hjemkommune for at høre om herberger og andre midlertidige botilbud.
Oversigt over alle godkendte forsorgshjem og herberger for hjemløse i Danmark.
Krisecentre for mænd
Krisecentre er et midlertidigt bosted for mænd, som er i krise pga familieforhold, personlig krise eller har været udsat for vold.
Krisen kan fx skyldes skilsmisse, samværssager om børn, vold eller trusler om vold, tvangsægteskab, dødsfald af nært familiemedlem og arbejdsløshed.
Du kan selv henvende dig direkte til et krisecenter eller blive henvist /visiteret fra din kommune.
Hvilken hjælp kan du på få et krisecenter?
Formålet med et krisecenter er at sikre den kriseramte mand et akut, trygt botilbud, som støtter ham, så han på sigt kan komme ud af sin krise.
På krisecenteret kan du opholde dig anonymt og i sikre rammer. Det er kun personer med tilladelse, der kan komme og gå på centeret.
Du kan få individuel råd og vejledning i forhold til din konkrete situation, herunder bisidder- og juridisk støtte. Det er også muligt at have sine børn med på et krisecenter.
Ophold på et krisecenter forudsætter, at du er clean og ikke har et misbrug.
Film: Krisecentre og herberger
Få en kort introduktion til midlertidige botilbud for mænd i krise.
Horsens Krisecenter for Mænd
Læs mere om hvad Horsens Krisecenter for Mænd kan tilbyde dig af støtte og omsorg.
Socialstyrelsen
Læs mere om vold i nære relationer og de forskellige former for vold på styrelsens hjemmeside.
- Om Vold mod Mænd:
- Formålet med platformen Vold mod mænd er at:
– informere mænd i voldelige og dysfunktionelle forhold om hvad partnervold er
– motivere dem til så tidligt som muligt i en krise at tage kontakt og få hjælp
– give den enkelte mand mulighed for at gå fremad i det tempo, som passer
ham
Informationen på vold mod mænd er generel og kan ikke erstatte den individuelle
rådgivning, som en samtale eller et fysisk møde kan give.
Webmaster: post@horsenskrisecenter.dk